Mandecafé

Mandecafeen består af en flok herrer, der sætter pris på godt selskab og gode oplevelser. Vi mødes den første torsdag i måneden om et varieret program bestående af musik, foredrag, ekskursioner og meget andet.

"Det er altid interessant. Vi oplever meget. Og det er meget alsidigt. Nu er vi 94 deltagere på listen. Ikke alle kommer hver gang; man kan komme som man har tid og lyst. Mange af os har fået en ny bekendtskabskreds, og det er vældig givende, at vi kommer med alle mulige erfaringer og forskellige baggrunde. Så er der altid noget at snakke om, og oplevelser og indsigter, som man ikke lige selv har været opmærksom på."
(Erik Kristensen)

Torsdag den 5. april kl. 9.00
Vi kører i egne biler fra sognegården kl. 9.15. Vi skal besøge Kamstrup A/S en virksomhed, som producerer intelligente måleløsninger til hele verden. Firmaet er førende på verdensmarkedet.
Programmet, som det er skitseret af firmaet er følgende:

10.00 Ankomst, hvor Kamstrup byder på kaffe og frugt

10.15 Velkomst og firmapræsentation

10.45 Rundvisning i produktionen, hvor der bliver mulighed for at se firmaets robotter i aktion

11.45 Afslutning

Adressen er: Industrivej 28, Stilling, 8660 Skanderborg. Tilmeldingsfrist på liste i sognegården: 26. marts kl. 12.00 (max. 50)

Torsdag den 3. maj

Vi skal på rundvisning på brandstationen i Ny Munkegade. På nuværende tidspunkt mangler vi information om tidspunkt, så nærmere oplysninger om arrangementet samt tilmelding vil fremgå af listen, der bliver ophængt i sognegården.
Tilmeldingsfrist: 25. april kl. 12.00

 Torsdag den 7. juni

Sommerbustur!
Reserver allerede nu torsdag d. 7. juni til vores årlige sommerbustur, som går til museet TIRPITZ - det nye museum i Blåvand, som er tegnet af Bjarke Ingels. Efter besøget finder vi et godt sted, hvor vi kan få noget at spise.
Afgangstid og pris meddeles senere.
Kontaktperson: Erik Kristensen, tlf. 8626 3676 / 2442 2086.