Du er her: 

Høringssvar på debat om liturgi

Af: Sognepræst Simon Emil Koefoed, 2020
En søndag i februar var menigheden fra Brabrand og Aarslev indbudt til debat om folkekirkens liturgi.   Landets biskopper og Landsforeningen af Menighedsråd havde i efteråret 2019 opfordret alle landets menigheder til at diskutere og komme med input til hvordan vores gudstjeneste er opbygget; hvordan man får besøgende til at føle sig velkomne; hvad vi mener med dåb og nadver, og hvem, der i sidste ende skal bestemme, hvordan vi er kirke lokalt.   Undertegnede indledte debatten med oplæg om tre fokuspunkter: Gudstjeneste, sakramenter og autorisation, og derefter deltog de 40 fremmødte i en livlig debat.   Følgende overvejelser og svar fra de fremmødte blev skrevet ned og sendt til biskopper og Landsforeningen af Menighedsråd.

Gudstjeneste

Om gudstjenesten og indledning:

Det er vigtigt at alle føler sig velkommen i kirken. Det kan man f.eks. fremme, ved at være bevidst om at hilse på nye i kirken, byde på kaffe inden gudstjenesten, eller at præsten ved indledning til gudstjenesten byder velkommen og har en introduktion til gudstjenesten, inden den går i gang. Man kan ikke nødvendigvis få folk til at føle sig hjemme i kirken, men man kan gøre meget for at få dem til at føle sig velkommen.

Når man deltager i en gudstjeneste er nærværet essentielt. Man er deltager og ikke tilskuer, og det er vigtigt, at man har et fælles ansvar for at bære gudstjenesten.

Det er fint lave forskellige gudstjenester, der henvender sig til forskellige folk og aldersgrupper. Højmessen skal dog kunne genkendes hele landet rundt, og man må også gerne kunne mærke, at der er forskel på helligdage og hverdage.

Der er ikke nødvendigvis behov for fornyelse af gudstjenesten. Men gudstjenesten skal altid være aktuel (også i forkyndelsen).

Om ordet:

Der skal ikke ske ændringer i ordlyden af bønner, læsninger og prædiken. I særlige tilfælde må der dog gerne ske ændringer i læsninger og bønner, når der f.eks. er sket terrorhandlinger, naturkatastrofer el.lign. som fylder hos den enkelte og i samfundet.

Bibelen må gerne oversættes på ny, og de nye oversættelser må gerne bruges i gudstjenesten. Det giver bedre forståelse af teksten, at den er genskrevet på nudansk.

En god prædiken er en prædiken, der ”rusker op” i folk, som ikke taler dommedag, som udlægger Guds Ord kærligt, som har aktualitet og samtidighed, som giver inspiration til at leve som et kristent menneske.

Om musikken:

Det er godt, når salmevalget er afstemt efter søndagens læsninger og tema. Der må gerne synges mange nyere salmer og også gerne rytmiske.

Om kirkerummet:

Kirkerummet skal indbyde til fred, eftertænksomhed, ro og tid til fordybelse. Kunsten i kirken skal bruges til fordybelse.

Kirkerummet er et radikalt anderledes sted i samfundet, og det må gerne kunne mærkes. Kirkerummets ”anderledeshed” er med til at fastholde højtidelighed og koncentration.

Kirkerummet må gerne indrettes fleksibelt, f.eks. med løse stole som kan stilles efter behov og kirkelig handling/arrangement i kirken. De centrale elementer skal fastholdes: døbefond, prædikestol, knæfald.

Om gudstjenestens afslutning:

Præsten må gerne tydeliggøre og fortælle om, hvad der samles ind til den pågældende søndag.

Sakramenter

Om dåb:

I trosbekendelsen siger vi ”ja” til et godt liv med Gud. Når vi bliver døbt bliver man 1) en del af menigheden og 2) Guds barn. Dåbsritualet fortæller om slægtskab og om forholdet mellem Gud og mennesker. I faddertiltalen kan præsten nævne, at dåben er en dåb ind i en større sammenhæng og en samlet kristen kirke.

Dåbsritualet skal ikke ændres, og må gerne være genkendeligt i alle danske kirker. Det er et tusindårigt gammelt ritual, som fungerer godt.

Det er vigtigt at fastholde barnedåben, og at vi bliver døbt som børn. Derefter kan man selv vælge, om man vil ”bruge sin dåb til noget”.

Om nadver:

Nadverritualets ordlyd skal ikke ændres og det er vigtigt, at nadverritualet er genkendeligt i alle danske kirker.

Det er vigtigt at mysteriet i nadveren (både i ordlyd og betydning) fastholdes. Det er OK at ikke alt er fuldt forståeligt.

Almindeligt brød (i stedet for oblater) skaber mindre højtidelighed (positivt).

Autorisation

Genkendeligheden er vigtigt i den lokale kirke og på landsplan. Det er vigtigt at fastholde et nationalt ”skelet” for gudstjenesten, som er genkendeligt i alle kirker.

Kirkeministeren skal ikke bestemme over ritualer i kirkerne. Små lokale ændringer skal menighedsrådet og præsten afgøre i samarbejde med biskoppen.

Del dette: