Du er her: 

Er du glad for en frisk gåtur?

Sidste søndag i måneden går vi en tur. Det er sundt og giver god styrke, nu hvor vinteren sætter ind. Læs her om vores nye sunde initiativ. Måske var det noget for dig?

Vi går en tur den sidste søndag i hver måned fra Brabrand Kirke, Engdalsvej 1, 8220 Brabrand.

Kom kl. 9.30 og gå med - vi går ca. en times tid og slutter af med en kop kaffe i våbenhuset. Gåturene har ikke fokus på hastighed og distance, men derimod på fællesskabet. Der er plads til alle, så tag gerne din partner, børn eller nabo med. Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

Den første gåtur er søndag den 27. oktober 2019. Vi glæder os til at se dig!

Dine gå-værter Jytte og Lise Lotte

Del dette: