Du er her: 

Når ny viden bliver som friskbagt franskbrød

Ulrik Uggerhøj var aftenens oplægsholder ved den første KulturSalon8220 i Brabrand Sognegård. Foto: Lars Kruse/Aarhus Universitet.

Af: Christian Hebell Paulsen
KulturSalon8220 er Brabrands nye samtalesalon, hvor man får vin, brød, ost og god viden til morgendagens samtaler

Torsdag den 13. september havde Brabrand Aarslev Kirker, KulturGas og Brabrand IF premiere på det nye spændende fælles initiativ - KulturSalon8220.

Den nye fælles aktivitets målsætning er at gøre viden indenfor tro, kultur og sport vedkommende, give næring til menneskelig interaktion på arbejdspladsen, søndagsfrokosten, omklædningsrummet eller bare samtalen på gaden. Ca. 40 deltagere tog del i den første udgave og fra alle var der postive reaktioner på den første oplægsholder, professor Ulrik Uggerhøj, hvis tema rullede fra the big bang til det moderne menneskes udvikling og "rejse" gennem verden.

Et af de mest spetakulære indslag var "The Cosmic Calender". Her blev udviklingen fra start til slut lagt ud på måneder indenfor et år. Afsluttende med nytårsaften, hvor mennesket udvikles time for time, minut for minut. Aftenens indleder, udvalgsformand Christian Hebell Paulsen konstaterede da også, "...når Dronningen holder sin årlige nytårstale, så er vi altså ikke mennesker endnu. Det er vi først til "90 års fødselsdagen" (der traditionelt sendes på DR1 kl. 23.45 nytårsaften)"

Efter oplægget blev der samlet energi ved ostebordet, der bugnede med skæreoste, smørreost og brieoste. Hertil var der valg imellem vand, saft, øl og to slags rødvin. Med dette indenbords var diskussionslysten høj og arrangørerne var tydeligvis tilfredse med et aktivt publikum, der udfra samtalekort på bordene, fik diskuteret naturvidenskabens bud på Skabelsesberetningen. 

Inden aftenens sidste sang - 131 i Højskolesangbogen - "Tænk, hvis livet koster livet" - var der mulighed for at stille det sidste spørgsmål til oplægsholder Ulrik Uggerhøj. Den sidste chance for ekstra viden, inden man bevægede sig ud i septemberaftenens mørke.

Del dette: