Du er her: 

Nu kan du også betale med MobilePay i kirken og Sognegården

Nu kan du betale din entré - eller støtte kollekten - med MobilePay. Foto: Christian Hebell Paulsen.

Af: Christian Hebell Paulsen
Et af de mest populære betalingsmidler har holdt sit indtog i Brabrand sogn

Mange har efterspurgt muligheden for at betale digitalt til kollekt, en sogneaften eller en af de andre aktiviteter i Brabrand Kirke og Sognegård. Sidste år besluttede menighedsrådet at indføre mobilbetaling via tjenesten ”MobilePay” som en konsekvens af de mange forespørgsler, men også som en slags forberedelse til en fremtid, hvor færre og færre benytter sig af kontante midler såsom mønter og sedler - mens antallet af betalinger via kort og mobiltelefoner tilsvarende er hastigt stigende.

For at betale med MobilePay skal man indtaste nummeret 76651 (+ ønsket beløb) til kollekten i Brabrand Kirke, mens til arrangementer med entrébetaling indtastes nummeret 27167 (+ den angivet entrépris).

For en god ordens skyld er det stadig muligt at betale kontant til kollekt og vores arrangementer.

Del dette: