Hvad siger reglerne?

Inden 6 måneder efter fødslen skal barnet have navn. Hvis I overskrider denne frist, kan myndighederne i stedet tildele barnet et navn.

Uanset om jeres barn skal døbes eller i første omgang blot navngives, sker også det ved, at I med hver jeres Nem-ID logger ind på www.borger.dk.

Hvis I vælger at få jeres barn døbt, bliver barnet fra dåbsøjeblikket medlem af Folkekirken og har alle medlemsrettigheder, selv om ingen betaler kirkeskat før man fylder 18 år. Som ethvert andet medlem har barnet ret til at udtræde af Folkekirken, når som helst I eller barnet ønsker det. Jeres barn kan selv træffe den beslutning allerede fra konfirmationsalderen.

Hvis I ikke vælger at få jeres barn døbt, bliver barnet ikke medlem af Folkekirken og har selvfølgelig heller ikke medlemsrettigheder. Hvis barnet som større eller som voksen ønsker at blive døbt og blive medlem af Folkekirken, kræver det forudgående undervisning og godkendelse af en præst.

Læs videre: Er barnedåben en gave? Eller et overgreb? >>