Barnedåb: Gave eller overgreb?

To nybagte forældre mødes på fortovet med hver sin barnevogn. Efter forsigtige kig til hinandens sovende vidundere, spørger den ene: ”Hvad så, skal jeres barn døbes?” Den anden svarer: ”Nej, det overgreb vil vi ikke udsætte hende for. Når hun bliver større skal hun frit kunne vælge, hvad hun vil tro eller ikke tro.” ”Jah,” siger den første: ”Vi har også besluttet, at vi slet ikke ”taler” til Viktor, for han skal selv kunne vælge, når han bliver større, hvilket sprog han helst vil tale!”

Vi vil gerne give det bedste til vores børn. Derfor vil vi selvfølgelig gerne give dem vores sprog, vores kultur og vore egne værdier. Så får børnene også noget at spille op imod, når de bliver større og selv kan tage stilling til, hvad de vil vælge at videreføre, og hvad de gerne vil gøre anderledes.

At få sit barn døbt og lære barnet om den kristne tro er at åbne en verden, som han eller hun har alle muligheder for selv at tage stilling til i løbet af sin opvækst. Får man ikke sit barn døbt, gør man det vanskeligt for barnet at få adgang til de dimensioner af livet og verden, som tro kan åbne – uanset hvilken tro, barnet senere vil vælge eller vælge fra.
Det dybe spørgsmål er derfor, om I mener, at tro er en mulig rigdom og styrke i tilværelsen, eller I mener, at enhver form for tro kun er en byrde og en begrænsning.

Hvis I mener, at tro potentielt kan blive en rigdom og styrke i jeres barn liv, vil vi meget anbefale jer at få barnet døbt, uanset hvor meget eller hvor lidt troende I selv er. Derved åbner I muligheder for jeres barn i stedet for at lukke dem.

Læs videre: Barnets ret og valgmuligheder >>