Dåb eller navngivning

Som forældre er det jer, der på barnets vegne må tage stilling til, om barnet skal døbes som spæd, om I ønsker dåben udskudt til barnet selv kan tage beslutning, eller om I ønsker at holde barnet helt væk fra kirke og kristendom.

Her kommer I under alle omstændigheder til at træffe en beslutning på barnets vegne. Før I træffer denne beslutning, foreslår vi, at I sammen gennemgår nedenstående punkter og får spørgsmålene drøftet grundigt med hinanden.

a. Hvad siger reglerne?

Inden 6 måneder efter fødslen skal barnet have navn. Hvis I overskrider denne frist, kan myndighederne i stedet tildele barnet et navn.

Uanset om jeres barn skal døbes eller i første omgang blot navngives, sker også det ved, at I med hver jeres Nem-ID logger ind på www.borger.dk.

Hvis I vælger at få jeres barn døbt, bliver barnet fra dåbsøjeblikket medlem af Folkekirken og har alle medlemsrettigheder, selv om ingen betaler kirkeskat før man fylder 18 år. Som ethvert andet medlem har barnet ret til at udtræde af Folkekirken, når som helst I eller barnet ønsker det. Jeres barn kan selv træffe den beslutning allerede fra konfirmationsalderen.

Hvis I ikke vælger at få jeres barn døbt, bliver barnet ikke medlem af Folkekirken og har selvfølgelig heller ikke medlemsrettigheder. Hvis barnet som større eller som voksen ønsker at blive døbt og blive medlem af Folkekirken, kræver det forudgående undervisning og godkendelse af en præst.

b. Barnedåb: Gave eller overgreb?

To nybagte forældre mødes på fortovet med hver sin barnevogn. Efter forsigtige kig til hinandens sovende vidundere, spørger den ene: ”Hvad så, skal jeres barn døbes?” Den anden svarer: ”Nej, det overgreb vil vi ikke udsætte hende for. Når hun bliver større skal hun frit kunne vælge, hvad hun vil tro eller ikke tro.” ”Jah,” siger den første: ”Vi har også besluttet, at vi slet ikke taler til Viktor, for han skal selv kunne vælge, når han bliver større, hvilket sprog han helst vil tale!”

Vi vil gerne give det bedste til vores børn. Derfor vil vi selvfølgelig gerne give dem vores sprog, vores kultur og vore egne værdier. Så får børnene også noget at spille op imod, når de bliver større og selv kan tage stilling til, hvad de vil vælge at videreføre, og hvad de gerne vil gøre anderledes.

At få sit barn døbt og lære barnet om den kristne tro er at åbne en verden, som han eller hun har alle muligheder for selv at tage stilling til i løbet af sin opvækst. Får man ikke sit barn døbt, gør man det vanskeligt for barnet at få adgang til de dimensioner af livet og verden, som tro kan åbne – uanset hvilken tro, barnet senere vil vælge eller vælge fra.

Det dybe spørgsmål er derfor, om I mener, at tro er en mulig rigdom og styrke i tilværelsen, eller I mener, at enhver form for tro kun er en byrde og en begrænsning.

Hvis I mener, at tro potentielt kan blive en rigdom og styrke i jeres barn liv, vil vi meget anbefale jer at få barnet døbt, uanset hvor meget eller hvor lidt troende I selv er. Derved åbner I muligheder for jeres barn i stedet for at lukke dem.

c. Barnets ret og senere valgmuligheder

Alle børn stiller religiøse og eksistentielle spørgsmål. Det gør de mange gange og på forskellig måde undervejs i opvæksten, og vil meget gerne have svar på de spørgsmål! Derfor må vi hver som forældre prøve at svare bedst muligt. Vi ville i den grad svigte vores børn, hvis ikke vi forsøgte at besvare deres spørgsmål. Er det ikke også et svigt, hvis man ikke giver sit barn adgang til indsigt i og praktisk oplevelse af tro og religion?

Hvis I vælger dåb, giver I samtidig barnet adgang til en række tilbud fra kirken, som kan supplere jeres egne svar på de spørgsmål, som barnet stiller. Dermed udvider I barnets muligheder – også for selv med tiden at tage stilling.

Et barn, der i sin opvækst har mødt flere og også gerne forskellige bud på svar, har meget lettere ved selv at tage stilling end det barn, som kun kender sine forældres bud på svar.

Vælger I barnedåben til, giver I derfor jeres barn meget bedre muligheder for selv at kunne tage stilling senere i sit liv, end hvis I vælger ikke at få barnet døbt.

d. Hvad sker der ved dåben?

Der er to slags kærlighed: Den, man rækker ud efter og den, man bliver givet på forhånd.

I dåben lover Gud, at barnet vil være omsluttet af hans kærlighed livet igennem. Barnet bliver velsignet og får et løfte om, at Gud vil være med og bære med i barnets liv altid.

Bekræftelsen giver sig udtryk på flere måder:

  • Korset tegnes for ansigtet og for brystet som et identitetsmærke, og tilhørsforholdet til Jesus Kristus markeres.
  • Ved at svare ja til trosbekendelsen bekræfter den, der bærer barnet, at barnet skal vokse op i den kristne tro. Der er ikke tale om en eksamen, men snarere en tilkendegivelse af, at barnet får den kristne tro som dåbsgave. I sit liv vil barnet igen og igen støde på den kristne kultur, og derfor vil det være godt at give barnet mulighed for at lære, hvad troen indeholder og går ud på.
  • Endelig øses der tre håndfulde vand på barnets hoved. Vandets betydning er her den rensende og livgivende. Vi må komme som dem, vi er og ingen er perfekte.. Kristus døde for vore synders skyld, og vi får syndernes forladelse allerede i dåben.

I kan læse mere om dåbens betydning på  http://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab

e. Hvordan foregår en dåb?

Dåben finder sted ved en almindelig søndagsgudstjeneste eller den sidste lørdag i måneden ved en særlig dåbsgudstjeneste – se under pkt. g. Til gudstjenesten får dåbsbarn, forældre og faddere anvist særlige pladser, og selve dåben foregår stående ved døbefonten.

Dåben følger et fast ritual med følgende punkter:

Dåbssalme

Lovprisning og bøn

Tekstlæsning

Dåbshandling:

  • Korstegning
  • Trosbekendelse med tilspørgsel
  • Dåb med vand i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn
  • Velsignelse
  • Fadervor

Faddertiltale

Dåbssalme

Der kræves ingen bestemt påklædning. Barnet kan blive døbt i sit almindelige tøj eller i en dåbskjole.

Det var først med oplysningstiden, at de hvide dåbskjoler gjorde deres entré. Tidligere blev børnene døbt i nogle meget farverige dragter.

Den hvide dåbskjole symboliserer renhed. Den er som regel alt for stor til barnet. Størrelsen symboliserer, at man kan vokse i dåben. Alt som barnet vokser til, vokser også dåbens betydning og barnet får større oplevelse af, hvad dåben betyder.

f. Forældre og faddere: Hvad siger man ”ja” til?

Som forældre siger I ja til, at den kristne tro skal være en del af barnets liv, og derfor skal I lære barnet, hvad kristendommen går ud på. Det kan ske ved at læse bibelfortællinger, lære jeres barn Fadervor og tage det med hen i kirken. Kirken forærer barnet en dåbsbibel, som er egnet til at læse op af og fortælle ud fra. Kirken tilbyder også forskellige aktiviteter som babysalmesang og småbørnsgudstjenester. Det er en god idé at tage med til dem. Når barnet kommer i 3. klasse tilbydes der minikonfirmandundervisning og i 7. klasse konfirmandundervisning.

Som fadder siger man ja til at være vidne til dåben og til at hjælpe forældrene med at fortælle barnet om den kristne tro. At være fadder til et barn er en ære og således også en forpligtelse. Fadderen kan få stor betydning i barnets liv. Meget kan ske i barnets opvækst, f.eks. noget så almindeligt som, at forældrene bliver skilt, og da kan man som fadder være den stabile, der holder ud og holder om.

Gudmor eller gudfar kalder man den person, som bærer barnet til dåben. Det kan være en af fadderne, men det er lige så almindeligt, at en af forældrene selv bærer barnet til dåben.

Vær opmærksom på, at den kirkelige forpligtelse som fadder ikke giver særlig adgang til barnet ifølge den borgerlige lovgivning. Hvis I ønsker at markere, hvem I helst vil have forældremyndigheden overdraget til, hvis der sker noget med jer selv, skal I i stedet oprette et børnetestamente. Det tildeles nemlig ingen vægt her, hvem I har valgt som faddere.

g. Hvornår kan man få dåb i vore to kirker?

1. Ved gudstjenester i kirkerne:

I Brabrand er det hver søn- og helligdag kl. 11.00; - dog første søndag i hver måneden kl. 9.00.

I Sdr. Aarslev er det hver søn- og helligdag kl. 9.00; - dog første søndag i hver måned kl. 11.00.

2. Ved en særlig dåbsgudstjenesten den sidste lørdag i hver måned kl. 11.00 i Brabrand Kirke

3. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan et andet tidspunkt aftales.

h. Kirkens anbefaling

Kirken anbefaler dåb fordi

  • det er trygt at høre til hos Gud
  • barnet bliver sat ind i en sammenhæng og et fællesskab, som rækker ud over egen familie
  • det er en meningsfuld tradition og dermed berigende for alle involverede
  • det er en måde at udtrykke sin taknemmelighed for livets gave
  • det er befriende som forældre ikke at stå alene med ansvaret og bekymringerne
  • barnet får et fundament for sit liv, som det altid kan bygge videre på
  • troen gives os som en gave
  • dåben åbner muligheder for barnet
  • barnet får bedre forudsætninger for selv at tage stilling til tro og spørgsmål om tro

Praktisk vejledning

Dåb aftales telefonisk med vores kirkekoordinator på Brabrand Kirkekontor, Engdalsvej 1, tlf. 8626 0645 og e-mail brabrand.sogn@km.dk. Kontoret er åbent mandag-fredag kl. 9.00-13.00.


Når I bestiller tid til dåb, skal I snarest muligt meddele kirkekontoret, hvad I ønsker som barnets fulde navn og desuden fulde navne og adresser på mindst tre og højst fem faddere. 

Mindst to af fadderne skal være til stede ved dåben. En fadder skal selv være døbt og mindst have nået konfirmationsalderen. 

Cirka to uger før dåben ringer I til den præst, som har gudstjenesten, og aftaler tidspunkt for en dåbssamtale. Hvis I bor i Brabrand eller Sdr. Aarslev Sogn, kommer præsten gerne på besøg hos jer.