Anmeldelse af fødslen

Efter loven skal enhver barnefødsel meldes til moderens bopælssogn senest to hverdage efter fødslen. Her skal I dog intet gøre, for det ordner jordemoderen! Hun sørger samtidig for, at jeres barn også får sit eget CPR-nummer.

Er I to forældre, som ikke er gift, men sammen ønsker at varetage omsorgen og ansvaret for barnet, skal I udfylde en Omsorgs- og Ansvarserklæring. Læs mere under 2: Omsorgs- og Ansvarserklæring.

Endelig kræver loven, at jeres barn skal have navn senest 6 måneder efter fødslen. Det kan ske ved en dåb, hvor barnet samtidig får navn, eller I kan vælge først at navngive barnet og efterfølgende få ham eller hende døbt, eller det kan ske alene ved navngivning. Læs mere under 3: Dåb eller navngivning.