Kirkekontoret er lukket for personlige henvendelser
Gudstjenester og arrangementer er aflyst
Konfirmationer udsat til efter pinse

Fra torsdag den 12. marts og indtil videre er kirkekontoret kun åbent for digitale og telefoniske henvendelser. Kontoret besvarer telefonopkald og mails mandag, onsdag og fredag kl. 9-13.

Aflysninger og begrænset deltagelse

Gudstjenester, undervisning og øvrige aktiviteter i kirkerne og sognegården er aflyst. Kirkelige handlinger gennemføres efter behov - dog uden offentlig adgang og med begrænset deltagelse. Ved dåb og vielser må der maksimalt være 10 personer tilstede (inkl. kirkens personale). Ved bisættelser og begravelser må der maksimalt være 20 personer i Brabrand Kirke og 13 personer i Sønder Aarslev Kirke. Personalet er her ikke medregnet. 

Konfirmationer udskudt

Konfirmationerne er udskudt til efter pinse. Nye datoer er meldt ud af præsterne til forældrene. De vil senere figurerer på hjemmesiden.

Baggrund

Disse ændringer er udstedt af biskopperne på baggrund af offentlige forordninger for at begrænse smittefaren ved COVID-19.

HUSK!

Præsterne træffes stadigvæk på mail og pr. telefon.

Her på denne side opdaterer vi løbende! Ændringerne publiceres også på vores Facebook-side.

Senest opdateret: 25. marts 2020 kl. 11.08.

Læs præsternes refleksioner og prædikener